top of page

VARMEBATTERIER TIL PROCESANLÆG OG VARMECENTRALER

Elektrificering af gas og olie, via magnesiumsten i varmebatteriløsninger

Har din virksomhed behov for omstilling væk fra gas og olie, og over i en elektrisk løsning, så har vi mulighed for at hjælpe dig. Vi tilbyder turnkey løsninger, med ændringer af procesanlæg og varmecentraler som tilkobles et varmebatteri hvor hjertet består af magnesiumsten. Varme lagres i batterierne når strøm på nettet er billig - eller der indgås en lav fastprisaftale på off-peak tider som 01 - 05 om natten, og energien leveres efterfølgende tilbage resten af døgnet. Batteriet har en arbejdstemperatur op til 700 grader celcius, og kapaciteten er fra  0,5 MWh til 300 MWh, med en varmeeffekt fra 0,2 MW til 100 MW. Anlægget kan både dimensioneres til at overtage al varmelevering, eller fungere som et supplement til øvrige løsninger. Anlægget er ideelt for både procesvarme op til 700 grader, samt varmecentraler i virksomheder eller fjernvarmenet for forsyningsvirksomheder.

Effektiviteten med standardisolering er 95% tilbagelevering af energi, med et dagligt tab på omkring 1%. Ved større isolering kan tabet reduceres yderligere.

Rentabiliteten af anlæggene er ganske god, og oftest vil en kunde opleve en billigere energiløsning end gas eller oliebaseret energi. Forud for hvert projekt foretages en rentabilitetsanalyse, så man kender de økonomiske forudsætninger, samt hvilke priser på gas, olie og el, der ligger til grund for positiv retabilitet af anlægget.

GreenLead kan desuden være behjælpelig med leasingordninger på anlæggene, samt en service og vedligeholdelsesaftale med garanteret oppetid. 

bottom of page